Job&Karriere

Ansøgning – hvordan gør du?

by gaymobil on

Når du skriver ansøgningen er det godt, at du husker på, at ansøgningen først læses af den rekrutteringsansvarlige efter at dit CV er landet i bunken faglig kvalificeret til stillingen. Bunken består af 10 til 25 ansøgninger resten lægges i bunken ”afslag”. Blandt disse ansøgninger vælger den rekrutteringsansvarlige op til 5 kandidater, der skal indkaldes til første jobinterview. De vil tillægge argumentationen i din ansøgning vægt og holde din argumentation op mod de øvrige kandidaters argumentation. Skrevet af billig-akasse.dk – oversigt over a-kasser i Danmark.

CV versus ansøgning

CV’et har til opgave, at sikre dig en plads i bunken af 10 til 25 kandidater, som virksomheden vurdere er kvalificeret til at blive ansat i stillingen. Det er vigtigt at den rekrutteringsansvarlige nemt og på 30 sekunder kan finde de oplysninger i dit CV, som matcher deres forventninger til erhvervserfaring, faglige og uddannelsesmæssige krav.

Ansøgning

I din ansøgning kommunikerer du til en rekrutteringsansvarlig, som kender dit CV. Hvilket vil sige, læseren ved godt hvilken uddannelse, erhvervserfaring og faglige baggrund du har. Det de interessere sig for at læse er, hvorfor du gerne vil have stillingen. Hvad de får ud af at ansætte dig og hvad du selv får ud af at blive ansat. Hvordan du vil fylde stillingen ud med din baggrund.

Argumentation

En ansøgning er personlig og du skal med dine egne ord svare på den rekrutteringsansvarliges implicitte spørgsmål. Sagt på en anden måde: Hvilke spørgsmål vil den rekrutteringsansvarlige stille efter, at have læst dit CV?

Case: geografi

Du bord i København og søger en stilling i Ålborg. Den rekrutteringsansvarlige vil stille sig selv spørgsmålet til dit CV: Er kandidaten indstillet på at flytte til Ålborg? Har han/hun talt med sin familie? Du skal ikke gå ud fra, at læseren tænker selvfølgelig har kandidaten gjort sig de nødvendige overvejelser. Du skal skrive, hvilke overvejelser, du har gjort dig i din ansøgning.

Case: uddannelse

Arbejdsgiveren har efterspurgt en bestemt uddannelse i stillingsopslaget. Du har en anden uddannelse end den efterspurgte. Den rekrutteringsansvarlige vil stille sig selv spørgsmålet til dit CV: Hvad får vi ved at ansætte en kandidat med en anden uddannelse end den vi har planlagt og hvad må vi undvære. Du skal i din ansøgning skitsere, hvad du bidrager med

Case: erhvervserfaring

Arbejdsgiveren har efterspurgt en kandidat fra det private, din erhvervserfaring stammer fra det offentlige. Den rekrutteringsansvarlige vil stille sig selv spørgsmålet til dit CV: Er kandidatens forestilling om, hvad det indebær at være ansat i en privat virksomhed, realistisk. Har kandidaten den fornødne energi og forandringskompetence til at håndtere skiftet fra offentligt ansat til privat ansat? Du skal i din ansøgning argumentere for dit ønske om, at skifte til det private. Stil og toneEn ansøgning er personlig. Du må i en ansøgning gerne bruge et sprog, som afspejler din personlighed. Skriv ansøgningen med hjertet og rediger den med hjernen. Skriv hvad der falder dig ind og ret den til. Du skal ramme læseren i øjenhøjde. Det betyder at akademiker skriver akademisk, hvis modtageren er akademiker. Er modtageren mindre skriftlig mindet vil punktopstilling blandet med korte tekster være et godt valg.

Talesprog versus skriftsprog

Mange der skriver ansøgning er ikke professionelle skribenter. Hvilket betyder at teksten bærer præg af talesprog. Det er uproblematisk med en undtagelse – superlativer. Når vi taler bruger de fleste ”Københavnere” mange superlativer for at understrege eller fremhæve et budskab. Det virker stik modsat i en skreven tekst end i talesproget, at skrive ”meget”, ”mest”, ”stor”, ”størst”, ”stort”…. Gå teksten igennem, når du har skrevet den og fjern superlativerne. Du vil se, at teksten fremstår strammer og mere overbevisende.

Energi og veloplagt

Det er vigtigt at din ansøgning efterlader et indtryk af energi og veloplagthed. Det opnår du ved at veksle mellem korte og lange sætninger. Din tekst må gerne indeholde flere handleverber. Det er særligt højtuddannede og specialister, der med fordel kan tilføje handleverber til ansøgningen og minimere stillestående verber. Følelser versus faglighed

En ansøgning består både af en argumentation, som skal overbevise den rekrutteringsansvarlige om din motivation og energi, som er af følelsesmæssig karakter og din faglige interesse, som er af rationel karakter. Der er tradition for at en ansøgning tager udgangspunkt i og afsluttes med et følelsesmæssigt argument og hele den mellemste del af ansøgningen er mere rationelt bygget op. Hvilke oplysninger, hvor?

Alle relevante oplysninger skal fremgå af dit CV. Det er en klassisk fejl, at man ikke må gentage de oplysninger, som står i CV i ansøgningen. Det er gammeldags at skrive referatet af dit CV i ansøgningen. Det er moderne at tolke din erhvervserfaring og målrette tolkningen direkte ind i den stilling, som du søger. Pluk resultater, uddannelse og kurser, som passer godt ind i din argumentation.

Case: moderne argumentation

”I søger en akademiker, som skal stå i spidsen for implementeringen af xxxx. Implementering af yyy og vvv har jeg god erfaring med. Jeg ser implementeringen af xxx, som en faglig og personlig udfordring, som jeg vil lægge mig i selen for at realiser og nå de af jer fastlagte mål til kundens tilfredshed.

Lang, længere – for lang

En ansøgning fylder, som hoved regel 1 side. Når det er sagt, så bruger nogle mennesker mange ord på at formulere sig, hvor andre kan formulere sig kort og præcist med færre ord. Det nytter ikke at tvinge folk til at formulere sig kort, hvis de bedst formulerer sig fyldigt. Så skriver du interessant og godt er det ok, hvis din ansøgning breder sig ud over 1½ side. Skriver du tørt og kedsommeligt, så gør det kort.

Underhold uden at give køb på seriøsiteten

En rekrutteringsansvarlig læser mange ansøgninger dagligt. Giv læseren en god oplevelse ved, skrive veloplagt, præcist og gerne kort.